Sider

mandag den 25. oktober 2010

Under 10% overlever

Hvornår er det tid at tale med ungerne om mor er alvorligt syg? Skulle hun være blandt de 10% der overlever, eller er man blandt de øvrige som lever mellem 3 og 6 måneder?


Efter indgrebet er vævsprøven kommet, og svulsten er nu en type 4 – en hurtigstvoksende kræftsvulst.


Type IV (Glioblastoma Multiforme) har en kedelig statistik, og selvom der er lovende resultater med det nye stof Avistin (Bevacizumab Plus Irinotecan), så taler denne videnskabelige dokumentation for sig selv.






Kurven som starter ved 1.0 er svarende til 100% altså alle som deltog i forsøget og selvom levetiden er næsten fordoblet på denne type medicin, i forhold til traditionel kemo/stråling, ser vi ikke ind i den lyseste fremtid.




Selvom Grith lige er blevet opereret og er svært invalideret af lammelser og taleproblemer – er der fortsat alvorlig aktivitet, og man overvejer enten fornyet kirurgisk indgreb eller Avistin-behandlingen.


Er det tid til at tale med ungerne om den alvorlige udsigt? Jeg og hele familien er i tvivl, og lægerne ved godt det er alvorligt, men med deres meget blandede behandlingsresultater – kan de ikke rigtigt give klar besked.




Heldigvis har familieafdelingen under Roskilde kommune involveret nogle specialister på netop dette felt, og vi skal have en samtale med dem indenfor et par uger – som forhåbentlig kan give os lidt værktøjer.

lørdag den 9. oktober 2010

Depression og kræft

Nu var det hele ellers lige overstået så godt, og drengenes mor klarede operationen. Men “klarede” betyder bestemt ikke at det gik ubetinget godt.
Operationen handlede om en tredje svulst, som var ankommet uden varsel, og sad midt i hjernecentret som styrer alle de fysiske funktioner. Desværre har operationen og svulsten forårsaget alvorlige skader, og det ser lidt dystert ud.
Venstre side er fuldstændig lammet, og det betyder at alt grundlæggende bevægelse er blevet ganske svært, og samtidig er tunge og mund besværet, at selv dialog er en udfordring. 

Livet kan være hårdt for de pårørende 


Ungerne reagerer ikke rigtigt, men det gør jeg. Det er så svært at se denne stærke kvinde blive sat helt tilbage og blive en skygge af sig selv. Det fylder i mine drømme og i min hverdag; jeg har føler hendes frustration som min egen. Heldigvis har jeg lært at håndtere denne frustration, og acceptere denne umulige situation.

Der blev d. 6. oktober skrevet at risikoen for at få en depression stiger med 40%, hvis man er pårørende eller partner til en kræftpatient. 
Jeg har både været partner til en kræftpatient og haft en depression. De tidligere omgange har lært mig at børns sorg er vigtig, men indsatsen skal ligges hos de voksne pårørende først, og derefter børnene. Får man bearbejdet sin egen sorg og frustration, kan man rumme børnenes. Husk instruksen fra flyet: Hjælp dig selv først! 




Kender du en med kræft? Fokuser på de voksne pårørende med aflastning, støtte og professionel hjælp. Det glæder mig at dette studie dokumenterer dette med tal, så samfundet kan samle energien om den rigtige indsats. 

Få nu de børn i sving ..


Det er langt imellem den gode innovation på Internettet, men der et par få sites som slår helt igennem, og jeg bliver nødt til at dele min uforbeholdne begejstring om nysport.dk. 


Med 3 drenge på 7 år, 7 år og 6 år og et utal af foreninger og klubber, kan det være ganske svært at finde den rigtige sport. Min bekendte Lars Rathje fra adventure racing er gået helhjertet ind i sport til børn, og har skabt nysport.dk. 
NySport rammer et kæmpe behov for at kunne søge og finde den rigtige sport i lokalområdet til dine børn. 
Sidste år ville mine drenge gå til svømning, nu er det tennis og hiphop der hitter - og hver gang er det forfra. Google, uduelige hjemmesider, kontakt til formanden, hvornår træner de etc. etc.
Glæder mig bare til de for udvidet kataloget til Roskilde og midtsjælland, så vi snart kan få et overblik.