Tilbage i rampelyset

Tilbage hvor de fleste kender mig bedst. I jakkesættet med stærke relationer til landets største virksomheder. Både som strateg og som ansvarlig for at hjælpe kunderne med at få maksimal værdi ud af deres Microsoft investeringer.

Efter mine 9 år som stifter, konsulent og direktør blev det sidste sommer tid til at forlade Installers A/S. Det har været en fantastisk rejse, og jeg er glad for alle de erfaringer som er kommet igennem årene.

Efter et år med forskellige spændende aktiviteter har jeg fået afprøvet mine kompetencer i andre brancher, og det har været ganske spændende og udfordrende. Men nu er jeg startet hos Globeteam A/S. Globeteam er blandt Danmarks absolutte elite indenfor hardcore IT consulting, og jeg skal støtte deres teams i at vokse og skabe nye kunderelationer.

Mit projekt ProAdventure med holdet og Per Jessen fortsætter, men har taget form som et professionelt sportshold og fokuserer ensidigt på at skabe rammerne for nogle af verdens bedste atleter. Der vil jeg fortsat have en stor rolle som atlet og med fokus på eksponering og sponsoraftaler.

Under 10% overlever

Hvornår er det tid at tale med ungerne om mor er alvorligt syg? Skulle hun være blandt de 10% der overlever, eller er man blandt de øvrige som lever mellem 3 og 6 måneder?


Efter indgrebet er vævsprøven kommet, og svulsten er nu en type 4 – en hurtigstvoksende kræftsvulst.


Type IV (Glioblastoma Multiforme) har en kedelig statistik, og selvom der er lovende resultater med det nye stof Avistin (Bevacizumab Plus Irinotecan), så taler denne videnskabelige dokumentation for sig selv.

Kurven som starter ved 1.0 er svarende til 100% altså alle som deltog i forsøget og selvom levetiden er næsten fordoblet på denne type medicin, i forhold til traditionel kemo/stråling, ser vi ikke ind i den lyseste fremtid.




Selvom Grith lige er blevet opereret og er svært invalideret af lammelser og taleproblemer – er der fortsat alvorlig aktivitet, og man overvejer enten fornyet kirurgisk indgreb eller Avistin-behandlingen.


Er det tid til at tale med ungerne om den alvorlige udsigt? Jeg og hele familien er i tvivl, og lægerne ved godt det er alvorligt, men med deres meget blandede behandlingsresultater – kan de ikke rigtigt give klar besked.




Heldigvis har familieafdelingen under Roskilde kommune involveret nogle specialister på netop dette felt, og vi skal have en samtale med dem indenfor et par uger – som forhåbentlig kan give os lidt værktøjer.

Depression og kræft

Nu var det hele ellers lige overstået så godt, og drengenes mor klarede operationen. Men “klarede” betyder bestemt ikke at det gik ubetinget godt.

Operationen handlede om en tredje svulst, som var ankommet uden varsel, og sad midt i hjernecentret som styrer alle de fysiske funktioner. Desværre har operationen og svulsten forårsaget alvorlige skader, og det ser lidt dystert ud.

Venstre side er fuldstændig lammet, og det betyder at alt grundlæggende bevægelse er blevet ganske svært, og samtidig er tunge og mund besværet, at selv dialog er en udfordring. 

Livet kan være hårdt for de pårørende 

Ungerne reagerer ikke rigtigt, men det gør jeg. Det er så svært at se denne stærke kvinde blive sat helt tilbage og blive en skygge af sig selv. Det fylder i mine drømme og i min hverdag; jeg har føler hendes frustration som min egen. Heldigvis har jeg lært at håndtere denne frustration, og acceptere denne umulige situation.

Der blev d. 6. oktober skrevet at risikoen for at få en depression stiger med 40%, hvis man er pårørende eller partner til en kræftpatient. 

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/09/27/115558.htm?rss=true

Jeg har både været partner til en kræftpatient og haft en depression. De tidligere omgange har lært mig at børns sorg er vigtig, men indsatsen skal ligges hos de voksne pårørende først, og derefter børnene. Får man bearbejdet sin egen sorg og frustration, kan man rumme børnenes. Husk instruksen fra flyet: Hjælp dig selv først! 

Kender du en med kræft? Fokuser på de voksne pårørende med aflastning, støtte og professionel hjælp. Det glæder mig at dette studie dokumenterer dette med tal, så samfundet kan samle energien om den rigtige indsats. 

Få nu de børn i sving ..

Det er langt imellem den gode innovation på Internettet, men der et par få sites som slår helt igennem, og jeg bliver nødt til at dele min uforbeholdne begejstring om nysport.dk. 

Med 3 drenge på 7 år, 7 år og 6 år og et utal af foreninger og klubber, kan det være ganske svært at finde den rigtige sport. Min bekendte Lars Rathje fra adventure racing er gået helhjertet ind i sport til børn, og har skabt nysport.dk. 

NySport rammer et kæmpe behov for at kunne søge og finde den rigtige sport i lokalområdet til dine børn. 

Sidste år ville mine drenge gå til svømning, nu er det tennis og hiphop der hitter - og hver gang er det forfra. Google, uduelige hjemmesider, kontakt til formanden, hvornår træner de etc. etc.

Glæder mig bare til de for udvidet kataloget til Roskilde og midtsjælland, så vi snart kan få et overblik.

Fede unger

Det er mig ganske enkelt umuligt at forstå hvorfor der skal være fri softice for 39 kr. hos Jensens Bøfhus. Fritter, flere fritter, friturestegte fritter, bagte fritter - med fritter til. Og til dessert kan du få 2.000 kcal is, som fri selvbetjening i børnehøjde. 


Familiemiddag på Jensens. God danske familierestaurent, som forsøger at lave nogle sunde tiltag - men som stadig lever af dårlig mad, til lave priser. Desværre kan jeg ikke håndtere det når ungerne selv skal dosere de usunde kalorier. Jeg bliver utilpas af at se hvordan børn overspiser, det er omsorgssvigt at lade dem skade sig selv. Det føles som hvis et spædbarn leger med en pistol, og jeg ikke griber ind.

Der er da noget galt i samfundet hvis ikke vi griber ind? Skal vi bare acceptere at restauranter, benzinstationer, kiosker og supermarkeder profittere af et grundlæggende behov for at spise energitætte fødevare? Krybdyrhjernen hungrer efter de mange kalorier, og det er ganske enkelt ikke muligt for et barn at navigere uden hjælp. Frit valg ér for meget og “ta' selv” er for stort. Hvad blev der af den lille softice? Bare 150 kcal, som er mere end 10% af de fleste børns energibehov om dagen.

Vi har giver ungerne fredagsguf hver fredag. 100 gram til hver af 6,95 kr. pr. 100 gram. Så supplere vi med 100 gram hindbær til 25 kr. Vi er ikke lykkedes med at finde en god model, men prisstrukturen i samfundet gør det bestemt heller ikke nemmere!


Jeg går ikke ind for at bandlyse eller udelukke, men en afgiftsmodel på udvalgte fødevare ville hjælpe med at isen igen blev lille, og slikposen ikke blev 400 gram.

Den bedste fødselsdagsgave

Trods en noget vred dreng som syntes at mor var tarvelig, træls og dum; kunne han ikke få en bedre gave. Operationen af mors tumor gik lige efter planen, og hun ringede allerede samme dag og ville spørge hvornår vi kom.

Vi fik holdt en skøn fødselsdag, og det lunede hos alle da kirurgen fortalte det hele var gået godt. Grith har stadig problemer med førligheden i venstre side, men hendes skønne kæreste har presset hårdt på kommunen, og nu har de fundet en lejlighed som er mere handicapvenlig.

Gulliver og mig fik talt om hans vrede, og det betød at han til sidst accepterede at han mor ikke var “skyld” i hendes udeblivelse fra fødselsdagen. Han ville slet ikke besøge hende, men efter vi fik talt lidt om situationen, lunede han op - og da vi endelig kom på besøg, var det uden sammenligning den bedste gave.

Efterfølgende forsøger de med medicinskbehandling på de resterende 20% af svulsten. Der har været gode resultater med denne type behandling, og det bliver spændende at se om det bringer mere godt nyt.

Mor skal under kniven

“Svulsten i dit hoved er desværre blevet stor, og vi foreslår en operation hurtigt.” Svulsten sidder i det center som primært har med fysiske funktioner at gøre og det betyder også at det er helt entydigt hvorfor hun har været særdeles fysiske besværet den sidste tid. 


Selvom vi har boet fra hinanden de sidste par år, har vi delt flere af de vigtigste begivenheder ved at Grith har overnattet hos os, når eksempelvis ungerne havde fødselsdag.


Gulliver som fylder 6 år på fredag græd sig selv i søvn her til aften da det gik op for ham at han ikke skulle have mor med til fødselsdag. Mor skal opereres på fødselsdagen - hvilken fest. 


Heldigvis har vi rammerne og styrken til at skabe tryghed, fred og omsorg på en dag så vigtig for den lille mand. Og selv om hans bonusmor tager et kæmpe ansvar og rummer de små omsorgskrævende drenge, så bliver det bare aldrig mor.


Kun i kraft af et kæmpe netværk og et stærkt fællesskab har vi kunnet gennemgå disse perioder og stadig holde modet oppe. Familien og venner har stået parat hver gang vi har været ramt, og jeg er stadig dybt imponeret over hvordan det kommunale system bakker op om os. Roskilde kommune har trods nedskæringer og alle mulige sparetiltag, sikret at Grith har fået den relevante støtte til at kunne bibeholde en god rolle som mor. Støtteteamet henter børn 2 gange om ugen, hjælper med at sætte grænser, laver lektier, sørger for de kommer til sport - og hjælper Grith med de mest nødvendige ting som at lave mad og madpakker - så hun kan fokusere sin energi på at være nærværende, og mor for hendes børn.

2006 efter operation

Det er femte gang de skal operere inde i hjernen på hende. Hele familien holder vejret og jeg har siddet standby hver gang. Kommer der nu komplikationer og er hun sig “selv” når hun engang vågner? Det bliver første gang, hvor jeg ikke sidder i første række og venter på gangen med kaffe - men holder fødselsdag og prøver at fokuserer væk fra netop denne begivenhed.

Stedblomster

Én af de absolut hårdeste temaer i vores hverdag er dine og mine børn - og derigennem fælles opdragelse. Det er dagligt et af de områder hvor det kræver indsats, fokus og hele tiden forhandlinger. Min kæreste har en dreng på 7 år og jeg har to drenge på henholdsvis 5 og 7 år. 
Hvorfor er det at børn som ikke er ens egne, blot kræver noget mere indsats? De kan være nuttede, søde og rare - men vi oplever hele tiden at få nok af hinandens unger. Stedbørnene kræver bare en større indsats.


Dét var måske netop den konklusion, som vi skulle komme til, før det blev nemmere. Man har bare ikke den samme line over for andres børn, og selvom man elsker dem - så ser man bare de irriterende sider hyppigere. 


Selvom det skal være lige, så er vi nået til den konklusion at det bliver aldrig helt lige. Men accepten af denne indstilling; og især at man med fuld tryghed kan udtrykke dette for hinanden, det har været tricket for os.


Hvem er værst min eller kærestens dreng? De er vist lige gode om det, én hiver i hår og en anden sparker. :)

En aftale for livet

Grith og jeg lavede en aftale for livet – for hinandens skyld og børnenes fremtid. Vi fik børn efter Grith var blevet diagnosticeret med hendes uhelbredelige sygdom, og vi brugte tid på at snakke forskellige scenarier igennem.

Selvom det gjorde ondt, besluttede vi at jeg skulle starte et nyt liv når hun engang var død. Jeg skulle genfinde kærligheden i et nyt forhold, og lave nye rammer for ungerne. Vi havde begge to tænkt at hendes proces ville blive kortvarig og jeg havde forestillet mig en enkel proces som var kort: sygdom, dødsfald, sorg og nyt liv – men sådan skulle det ikke helt gå. På trods af det ikke helt gik så ”enkelt”, så har jeg i dag oplevet at det er lykkedes mig at skabe nye fantastiske rammer for vores fælles børn. Min 5-årige søn med min kæreste i nedenstående video.

I min bevidsthed som 20-årig var det en heltegerning at give Grith muligheden for at få børn, selvom udsigterne så dystre ud – jeg følte mig stærk og overbevist om at det ville være muligt at komme videre.

Efter 5 års konstante påmindelser om sygdom, operationer og kontrolscanninger begyndte det at fylde for meget i vores liv. I takt med at bevidstheden hos ungerne steg, blev udsigten til livet som alenefar pludselig knapt så ønskværdigt. Samtidig blev Grith ramt at en uheldig bilulykke, hvor jeg var fører af bilen, som udløste en alvorlig hjerneblødning. Vi kæmpede sammen i 1 år for genoptræning og for at forsøge at reetablere et normalt liv med kommunale støtter i hjemmet, genoptræningscentre og konstant fælles frustration over hendes forandrede adfærd.

Efter denne bilulykke havde vi begge fået en forsmag på hvor omfattende det kan være når hjernen rammes. Vi vidste også at den positive udvikling vi havde set efter ulykken, ville gå præcist den modsatte vej når svulsterne igen begyndte at bevæge på sig. Langsomt nedsættelse af mentale og fysiske funktioner – personlighedsforandring. Grith var allerede blevet en helt anden, og det var jeg i øvrigt også.

Jeg skriver mere om beslutningen og processen omkring netop dette, men Grith og jeg besluttede at flytte fra hinanden og starte det ”nye” liv. Dén beslutning skulle sidenhen vise sig at være den sværeste beslutning jeg har truffet i mit liv; og det har taget flere år at komme overens med netop den beslutning.

Mor er syg - igen

Hvad siger man til sine børn når lægerne siger mor skal dø af cancer? Hvad nu hvis de kan helbrede - hvordan håndtere man hele den situation. 


Det er ikke nyt for os, fordi hun var allerede diagnosticeret og opereret inden vi fik børn - og selvom lægerne ikke anbefalede os at få børn, trodsede vi anbefalinger og satte to knægte i verden.

Mange mennesker spørg hvordan det er at være far og skulle forklare sine børn, at deres mor er kræftsyg. Grith som er min ekskone, lider af en uhelbredelig hjernecancer. Og hun er blevet opereret 3 gange siden 2002, og været igennem en omgang kemoterapi. I de sidste to år har det været i ro, ingen udvikling – alle har holdt vejret og håbede så inderligt at de måske havde fået slået det ned; men nej. Sidste uge gik det ned ad bakke igen, pludselig forsvandt førligheden i venstre side, og den akutte scanning viste ny aktivitet.

Læs om Grith og hendes artikel i Kræftens Bekæmpelse


I den kommende tid vil jeg skrive lidt om kommunikationen med børn, om de svære spørgsmål, opbakning fra offentlige institutioner og ikke mindst skolen og familie. 

Samtidig har jeg spurgt mig selv mange gange om det nu ar klogt at få børn om de omstændigheder - men jeg er ikke en type som fortryder. De unger er helt igennem fantastiske, og selvom udsigterne så dårlige ud, har hun overleveret statistikken flere gange.


Ca. 80 % af de diagnosticerende med ondartet(type 3) hjernecancer, dør inden for 5 år. Grith skal igennem operation igen, og samtidig vil man efterbehandle med ny teknologi - som tilsyneladende giver gode resultater. Helbredelse - hvem ved? September skal det ske, og selvom det fylder noget i hele familiens bevidsthed, fokuserer vi på at nyde dagligdagen. Personligt har jeg forsøgt at afdramatisere dialogen med ungerne, men været ærlig - og har ladet min afmagt skinne igennem. Har du været der, eller har et par gode input til hvordan man kan støtte sådan et par unger - så skriv en kommentar.

Så store, og alligevel så små.

Bedsteforældre skal tage medansvar

Fedmekurven er endelig knækket blandt børn, men sukkersyge og overvægt udgør fortsat et stort problem. Motion er kommet på skemaet i skolerne, cykelsalget er fortsat på samme niveau trods finanskrisen og forældrene er blevet bedre til at sætte grænser og tage ansvar.

Det halter dog fortsat gevaldigt med den ældre generation. De syntes fortsat det er flot når lille Gustav spiser op og han honoreres endog nogle gange med dessert når han nærmest har overspist. De gør det til deres ret at ”forkæle” børnene med dårlige vaner som senere skal give bagslag med sygdom, overvægt og manglende muligheder for udfoldelse.

Hvert tredje barn oplever at deres forældre bliver skilt, og det betyder derfor ofte at deres forældre møder nye partnere og derigennem stiger antallet af bedsteforældre. Som konsekvens af de mange sammenbragte familier, stiger antallet af fødselsdage, familieaktivitet og indtaget af uheldige madvare.

Den ældre generation synes at have påkalde sig retten til at stopfodre børn med usunde sager – og det er sammenligneligt med omsorgssvigt. Dødeligheden for overvægt er på niveau med rygning, og der er langt imellem bedsteforældre som giver sine 7-årige børnebørn cigaretter.

Mon mor som er 54 år, og farmor til fire børnebørn siger: ”børnene tager ikke skade af lidt usundt når de engang imellem er hos os, og så længe forældre og institutioner tager et ansvar, sker der ikke noget ved lidt søde sager.”

Her er jeg ikke helt enig:: ”jeg bliver ganske frustreret når hun gør mig til bussemanden i den situation og tvinger mig til at køre endnu strammere diæt når ungerne er hjemme – fordi bedsteforældrene ikke syntes de har et medansvar” 

Det må være på tide at den ældre generation tager et medansvar, det kan ikke være rigtigt at de på den ene side undrer sig over tendensen blandt samfundets børn, og samtidig sniger sig uden om ansvaret. Børnene skal bære samfundet videre, og det er ganske enkelt en bjørnetjeneste – ungerne bliver de” store” tabere.

Familie, Fritid og Bevægelse

Velkommen hertil. Nu skulle det endelig være - jeg har længe været fascineret af blog og jeg har så uendelig meget på hjertet. Selvom jeg har været blandt de hurtige IT drenge har jeg taget mig god tid før jeg begyndte at blogge.

Bloggen her er tiltænkt det samme som jeg ville skrive i en bog, nemlig en form for beretning, en historie om livets store og små udfordringer, en ærlig og direkte kommunikation om mit liv og de udfordringer som jeg har mødt.

En levende biografi, hvor jeg både tager stilling til sundhedsmæssige udfordringer, personlige problemstillinger og ikke mindst deler mine sejre.

Det skal være inspirerende for dem som læser, og det er samtidig også en måde for mig at få kommunikeret nogle af de emner som mange spørg til. Jeg gør det for at få debat, blive inspiration og ikke mindst for at inspirere andre.

Temaer som jeg blandt andet brænder for at berette og debattere:

• Overvægt og bevægelse hos børn.
• At bringe familier sammen med børn, og alle de spændende udfordringer det giver.
• Iværksættere, forretning og vælge familien til og fra.
• Personlige bedrifter og finde motivation til de store bedrifter.
• Den svære tid med børn, når mor er syg af kræft.

Følg med, debatter, del og skriv hvis du har noget på hjertet - jeg ville elske at høre fra dig.