Måske har sporten været min redning i de svære perioder?
 |
| Fik min medalje |
I hvert fald er det helt tydeligt – i takt med at der indfinder sig stabilitet i min rolle som forældre, i mit kærlighedsliv, min bolig og mit arbejdsliv - ja så er behovet for ekstremsport faldet.
Men det er ikke kun nemt at komme i balance, for sporten og ikke mindst mine resultater har været hele min identitet. Nu løber jeg 3:40 i en marathon som en hvilken som helst anden god motionist.
God motionist klinger ikke rigtigt, men for at noget kan være ekstremt er der noget andet der IKKE kan være. Og i de roller som jeg udfylder lige nu, er der ikke noget andet som ikke kan være.
I min lille dokumentar fra Københavns marathon i weekenden, fortæller jeg at alt under 3:20 er en falliterklæring. Et produkt af fra- og tilvalg. De rette for mig, men stadig en proces at acceptere.
Ca. sådan min følelse var til den halv marathon efter vores første møde i Installers.... Nøj hvor er man brugt når man ikke træner ! Godt gået.
SvarSletHej Gorm
SvarSletEn god, ærlig og nærværende beskrivelse af et maratonløb der udvikler sig, som man mindst havde forventet det. Puha hvor man kan genkende magteløsheden når fysikken svigter i ved 30-33 km og der er ubeskriveligt langt hjem :-). Godt benene er som brevduer - de skal nok finde hjem uanset afstanden. Vi ses :-) Hilsen Thomas Fogt