Livet som en bog, de store spørgsmål i den moderne familie. Kræft, forretning, børn, skilsmisse, sport og eventyr. Hvordan får man det hele til at gå op - inspiration og debat.
torsdag den 30. september 2010
Fede unger
Det er mig ganske enkelt umuligt at forstå hvorfor der skal være fri softice for 39 kr. hos Jensens Bøfhus. Fritter, flere fritter, friturestegte fritter, bagte fritter - med fritter til. Og til dessert kan du få 2.000 kcal is, som fri selvbetjening i børnehøjde.
Familiemiddag på Jensens. God danske familierestaurent, som forsøger at lave nogle sunde tiltag - men som stadig lever af dårlig mad, til lave priser. Desværre kan jeg ikke håndtere det når ungerne selv skal dosere de usunde kalorier. Jeg bliver utilpas af at se hvordan børn overspiser, det er omsorgssvigt at lade dem skade sig selv. Det føles som hvis et spædbarn leger med en pistol, og jeg ikke griber ind.
Der er da noget galt i samfundet hvis ikke vi griber ind? Skal vi bare acceptere at restauranter, benzinstationer, kiosker og supermarkeder profittere af et grundlæggende behov for at spise energitætte fødevare? Krybdyrhjernen hungrer efter de mange kalorier, og det er ganske enkelt ikke muligt for et barn at navigere uden hjælp. Frit valg ér for meget og “ta' selv” er for stort. Hvad blev der af den lille softice? Bare 150 kcal, som er mere end 10% af de fleste børns energibehov om dagen.
Vi har giver ungerne fredagsguf hver fredag. 100 gram til hver af 6,95 kr. pr. 100 gram. Så supplere vi med 100 gram hindbær til 25 kr. Vi er ikke lykkedes med at finde en god model, men prisstrukturen i samfundet gør det bestemt heller ikke nemmere!
Jeg går ikke ind for at bandlyse eller udelukke, men en afgiftsmodel på udvalgte fødevare ville hjælpe med at isen igen blev lille, og slikposen ikke blev 400 gram.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar