Sider

søndag den 17. juli 2011

Kan jeg løfte byrden?

Grith har fornyet aktivitet i hjernesvulsterne og det er ellers gået godt siden 25. oktober, hvor jeg skrev at under 10% overlever. Behandlingen har været velfungerende, sygdomsudviklingen har været stillestående siden, men nu er det begyndt at tage fornyet styrke.


Måske tynder det ud i optionerne? Ihvertfald er tilbagemeldingen at der er 4 * 2 ugers behandling med avastin og kemo. Efter de 8 uger, ser det lidt tyndt ud med muligheder.

Måske vil man overveje et nyt kirurgisk indgreb?

Det sidste kirurgiske indgreb havde svære komplikationer, det medførte lammelse, talenedsættelse mv. Stråling har været prøvet, og det kan man kun én gang. Kemo er givet i store mængder og virkningen aftager. Kirurgi er sidste mulighed, men det kræver vævet er afgrænset, og umiddelbart er det ikke tilfældet.


Hvad så om 8 uger? Vil det gå stærkt eller kommer der nye muligheder?

Grith 2003



Underordnet af udsigten er Grith livsglad og har mod på livet. Blandt andet har hun lige erhvervet sig et nyt sommerhus og istandsat det. Hun er 100% sikker på at hun skal leve til hun bliver gammel, og måske er jeg bare pessimist?




Med hendes indstilling skal hun ihvertfald nok out-performe de trælse statistikker, men hvor længe kan man holde skansen?


Personligt er jeg begyndt at forberede mig på at det nok ikke bliver ved for evigt og tidligere er nok mere realistisk end senere. Det bliver en stor opgave. Kan jeg mon løfte den?

2 kommentarer:

  1. Kære Gorm
    Jeg er Griths barndoms veninde, jeg ville meget gerne hvis jeg kunne skrive dig en mail eller andet.
    Men måske du kan kontakte mig
    Mange hilsner
    Isabella

    SvarSlet
  2. Du er meget velkommen. Jeg har ikke nogen e-mail eller telefon til dig; men du kan fange mig her, facebook, e-mail eller telefon..

    SvarSlet