Sider

onsdag den 25. august 2010

Bedsteforældre skal tage medansvar

Fedmekurven er endelig knækket blandt børn, men sukkersyge og overvægt udgør fortsat et stort problem. Motion er kommet på skemaet i skolerne, cykelsalget er fortsat på samme niveau trods finanskrisen og forældrene er blevet bedre til at sætte grænser og tage ansvar.

Det halter dog fortsat gevaldigt med den ældre generation. De syntes fortsat det er flot når lille Gustav spiser op og han honoreres endog nogle gange med dessert når han nærmest har overspist. De gør det til deres ret at ”forkæle” børnene med dårlige vaner som senere skal give bagslag med sygdom, overvægt og manglende muligheder for udfoldelse.

Hvert tredje barn oplever at deres forældre bliver skilt, og det betyder derfor ofte at deres forældre møder nye partnere og derigennem stiger antallet af bedsteforældre. Som konsekvens af de mange sammenbragte familier, stiger antallet af fødselsdage, familieaktivitet og indtaget af uheldige madvare.

Den ældre generation synes at have påkalde sig retten til at stopfodre børn med usunde sager – og det er sammenligneligt med omsorgssvigt. Dødeligheden for overvægt er på niveau med rygning, og der er langt imellem bedsteforældre som giver sine 7-årige børnebørn cigaretter.
Mon mor som er 54 år, og farmor til fire børnebørn siger: ”børnene tager ikke skade af lidt usundt når de engang imellem er hos os, og så længe forældre og institutioner tager et ansvar, sker der ikke noget ved lidt søde sager.”



Her er jeg ikke helt enig:: ”jeg bliver ganske frustreret når hun gør mig til bussemanden i den situation og tvinger mig til at køre endnu strammere diæt når ungerne er hjemme – fordi bedsteforældrene ikke syntes de har et medansvar” 

Det må være på tide at den ældre generation tager et medansvar, det kan ikke være rigtigt at de på den ene side undrer sig over tendensen blandt samfundets børn, og samtidig sniger sig uden om ansvaret. Børnene skal bære samfundet videre, og det er ganske enkelt en bjørnetjeneste – ungerne bliver de” store” tabere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar