Sider

tirsdag den 24. august 2010

Familie, Fritid og Bevægelse

Velkommen hertil. Nu skulle det endelig være - jeg har længe været fascineret af blog og jeg har så uendelig meget på hjertet. Selvom jeg har været blandt de hurtige IT drenge har jeg taget mig god tid før jeg begyndte at blogge.

Bloggen her er tiltænkt det samme som jeg ville skrive i en bog, nemlig en form for beretning, en historie om livets store og små udfordringer, en ærlig og direkte kommunikation om mit liv og de udfordringer som jeg har mødt.

En levende biografi, hvor jeg både tager stilling til sundhedsmæssige udfordringer, personlige problemstillinger og ikke mindst deler mine sejre.

Det skal være inspirerende for dem som læser, og det er samtidig også en måde for mig at få kommunikeret nogle af de emner som mange spørg til. Jeg gør det for at få debat, blive inspiration og ikke mindst for at inspirere andre.
Temaer som jeg blandt andet brænder for at berette og debattere:
  • Overvægt og bevægelse hos børn.
  • At bringe familier sammen med børn, og alle de spændende udfordringer det giver.
  • Iværksættere, forretning og vælge familien til og fra.
  • Personlige bedrifter og finde motivation til de store bedrifter.
  • Den svære tid med børn, når mor er syg af kræft.


Følg med, debatter, del og skriv hvis du har noget på hjertet - jeg ville elske at høre fra dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar