 |
| Artikel fra Politkken, Gorm 15 år |
Førstegenerationsnørd, totalt tabt bag en skærm. +30 timers solid computerspil om uge, da jeg var barn. Nordisk vinder af Scandinavian Mighty One, og flere gange vinder af DM. Sindssyg – nej, men måske blev min elitære grundholdning skabt bag skærmen.
Spillet var Quake, og senere konverterede jeg til Counter Strike – og her lykkedes det at være blandt top 3 i Europa, men så vandt kvinderne og karrieren indpas. I dag er det blevet en E-sport Danmark, og de dygtigste lever af at spille computer.
Med computerspil kom en grundlæggende forståelse af teknologi, Internet, chat, båndbredde, Windows og hvad der ellers hørte til. Det dannede senere grundlag for en spændende karriere.
Hvad nu? Mine 3 drenge spiller nærmest døgnet rundt, de ligger ca. Nr. 200.000 ud af 10 mio., og er uden tvivl ”fanget” i følelsen af at være god til noget. Skal de have lov at udvikle potentialet 100%, med den risiko at de ikke ved hvad forskellen på en hest og en ræv er – eller skal de begrænses?
 |
| Drengenes verden - Modern Warfare 2 |
De skal have lov; med et par simple regler omkring det at spille.
- Oprigtig interesse fra forældrene (læs: mig) i denne verden
- Sovetider skal passes
- Mindst 1 times fysisk bevægelse hver dag
- Lektier og venner først
- Kun FRIT spil, hvis spillet er med andre mennesker (multiplayer)
Det betyder de spiller ALT det de vil, men kun spil som understøtter at de kan blive professionelle. Hvis de vil spille Super Mario Bros, så er der grænser.
Hehe, så risikerer du jo at de snart skal til Syd Korea for at blive pro!
SvarSletDet er desværre kun (meget) få der kan gøre dette til en levevej. Du havde psyken til at "slippe" ud af det. Jeg sad fast i 5 år og det kostede mig næsten alt! Andre fik ikke gennemført sin uddannelse og må starte forfra som 30 årig, ja der er mange der har dårlige oplevelser med computer spil og så er der få der er begavet, kreative og innovative nok til at kunne anvende den erfaring man gør sig ved at blive "elite computer spiller" til andre gøremål i livet og derfor får sagt stop i tide.
Endnu vigtigere er at "alle" kan blive rigtig gode til at spille computerspil, da du kan lægge ligeså mange timer i det som du vil (og kan holde dig vågen til), men for at være mellem de 2 % der kan leve af det skal du osse have talent for det.
Hvis det slår fejl, er du b00rked og skal så indhente alt det du har forsømt.
Og så må vi erkende at ingen af os er "vokset op", med så meget PC tid som vores unger og lige nu lærer vi dem at det er OK at spille meget PC, fordi det synes vi selv er sjovt. Det bliver simpelthen en del af deres liv, så fjernsynet gjorde for mig (jaja jeg er meget ændre end dig), så det bliver spændende at se hvor meget PC og PC spil kommer til at fylde i deres liv fremover :) Du kan som far kun "holde øje" med dem til de er ca. 15 år, så har de fundet deres egen livsrytme, og så er +30 timer om ugen ingenting :)
Mine piger spiller også meget PC, og kun multiplayer spil, men det er på faste dage og det er kun efter lektier, venner m.m. Udfordringen er at PC'en kan trække mere end vennerne og det skal man jo holde øje. Mine er dog piger, så heldigvis har de et stort behov for tøsefnidder, anderledes ser det jo normalt ud med drenge! GG GL HF!
LH aka Whimp
Al forskning viser at computerspil ikke er farlige.
SvarSlet